Se adresse

Piskemæld

« Tilbage

Hvad er et piskesmæld?
Man får piskesmæld, hvis hovedet kastes voldsomt tilbage for derefter at ryge frem igen. Eller fra side til side. Det sker typisk ved en påkørsel i bil, men kan også være ske ved fald på ski eller snowboard eller andre typer af fald.

Ved et uheld, hvor hovedet bliver kastet brat bagover, får nakkehvirvlerne en tilsvarende kraftig bøjning bagover. Derved sker der en pludselig overstrækning af alle bløddelene på forsiden. De sener, ledbånd, muskelfibre, der overtrækkes, kan udvikle lokal nerveirritation. Også ledkapsel og discus skiverne mellem halshvirvlerne kan blive skadet.

Når hovedet derefter kastes fremover, kan der opstå tilsvarende vævsskader på bagsiden af nakkehvirvlerne.

Enhver overstrækning gør, at man kan være stiv og har ondt i lang tid efter skaden. Også hvis det er andre steder på kroppen, som et fodled. Men nakken er langt mere ømfindtlig, og da der i forvejen ikke er meget plads i nakken, kan det medføre relativt alvorlige genere.

Hvis der er meget kraftige skader som brud eller forskydning i led eller skader af nervesystemet, bliver det betragtet som en alvorlige nakkeskade og bliver ikke defineret som piskesmældsskader.

Statistikken siger, at det kun er 3-5%, som bliver udsat for skader, som kunne medføre piskesmældsgener. Af disse bliver ca. 90% raske i løbet af 6 måneder.


Symptomerne:
Symptomerne ved piskesmæld er typisk smerter og stivhed i nakken, evt. hovedpine og svimmelhed. Man skal være særlig opmærksom på, om der er føleforstyrrelser og besvær med at styre armene, da der så kan være tale om en nerve af klemning.


Hvad skal du gøre?
Til at starte med skal der is på det skadede område. Det er vigtigt at begrænse skadens omfang. Tag noget smertestillende og forhold dig i ro. Bevæg nakken forsigtigt. Men bevæg den forsigtigt og ofte. Det hjælper til at minske stivheden i nakken. Du vil være træt, og du har brug for ro og hvile. Chokket efter et uheld skal også bearbejdes psykisk.


Hvad jeg kan gøre?
Jeg vil umiddelbart kunne give et traume release og behandling af andre dele af kroppen, som kan gøre ondt i forhold til chokket og slaget. Men nakken skal i første omgang kun røres lidt og med stor forsigtighed.

Traume releaset vil begrænse omfanget af skaderne og vil hjælpe kroppen til at kunne tage imod efterfølgende behandling. Når der er gået ca. en uge, skal du så småt i gang med små øvelser – dem skal du have af egen læge eller fra en fysioterapeut, hvor du arbejder med nakkestivheden.
Det er også nu, jeg forsigtigt kan begynde at arbejde med vævet i nakken.

Det kan være svært at sige, hvor mange behandlinger, der skal til. Det afhænger af omfanget af skaderne. Store skade kræver mere behandling end små skader. Er det lette skader kan to behandlinger være nok. Store skader kan kræve et helt SIT forløb. Men du vil komme langt hurtigere i gang efter uheldet, end du ville kunne uden behandling.

Jeg ved, at forskning ikke har kunnet påvise nogen effekt af træning hos fysioterapeut, massage eller ultralyd, akupunktur, psykologisk behandling eller brug af medicin.  Men der er ikke lavet undersøgelser på at arbejde i bindevævet og det autonome nervesystem.

Min erfaring er, at både SI og KST gør en forskel. KST arbejde primært ud fra kranio sakral rytmen og påvirker kranieknogler og ryghvirvlerne og det autonome nervesystem. i SI arbejdes i bindevævet, nerverne og knoglestrukturen. Jeg har lært noget KST, som jeg naturligvis bruger, når der er behov for det.

Min erfaring er, at der ofte er behov for at arbejde andre steder i kroppen for at hjælpe nakken. Her har SIT et stort fortrin. Dels kan  vævet i nakken få den ro, det skal have til har heale, før der bliver arbejdet direkte og dels fordi, der kan være steder, der holder fast i den dårlige stilling, nakken har fået efter uheldet, eller måske har haft også inden uheldet.
 

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
Jette Suzana Harder
Skælskør Landevej 21, Nyrup
4262 Sandved
Telefon: 40100598
E-mail: info@jetteharder.dk
CVR: 16633747
Jette Suzana Harder | Skælskør Landevej 21, Nyrup | 4262 Sandved | Tlf.: 40100598