Se adresse

Anatomi trains

« Tilbage
Anatomitrains er en måde at beskrive kroppens bevægapperat. I stedet for at se de enkelte muskler, vælger man at se på kroppen som en helhed.

Tidligere har man haft den opfattelse, at musklen var hæftet fra knogle til knogle og arbejder selvstændigt. Det er ikke tilfældet. Selve musklen består af elastiske fibre, der er pakket ind i bindevæv. Bindvævet ligger rundt om hver fibre og pakker bundter af fibre sammen og ligger rundt om hele musklen. Når muskelfibrene slutter, fortsætter bindevævet i det, vi kalder senen eller fascier. Senen hæfter ind i det tynde lag bindevæv, der omgiver knoglen, kaldet periost. Derfra fortsætter bindevævet videre over i næste facie og pakker næste muskel ind. Dette giver lange samarbejdende bånd af muskler.

Tom Myers har beskrevet disse bånd i sin bog Anatomi Trains. Du kan læse mere om Tom Myers på hans hjemmeside http://www.anatomytrains.com/.

Det er endda lykkedes ham at udtage hver enkelt bånd fra et kadaver. Han prøvede at hænge et lod op på adskillige kilo i et af båndene, uden af musklerne gik fra hinanden. 
Mærk selv linjerne 
Du kan prøve selv at mærke en af linjerne. Læg dig på ryggen, og sæt fingrene i nakken, lige ved kraniekanten og tæt på rygsøjlen. Bøj så tæerne opad. Har du placeret fingrene det rigtige sted, kan du mærke bevægelsen i nakken.

Du kan også prøve at se fra side til side, uden at dreje hovedet. Det er kun øjnene, der skal bevæge sig. Også her kan du mærke bevægelsen i fingrene, hvis du holder det rigtige sted. Den linje man mærker i begge tilfælde er bag linjen, superficial back line.

Du kan også prøve at presse fingerne ind lige ved siden af brystbenet, og så vrikke med tæerne. Du skal stadig ligge ned. Her er det frontlinjen, også kaldet superficial frontline, du kan mærke. Der er i alt syv linjer i kroppen:
  1. Superficial back line - Baglinjen - der trækker kroppen bagover.
  2. Superficial front line - Frontlinjen - der bøjer kroppen fremover.
  3. Lateral line - Sidelinjen - der laver sidelæns bevægelser.
  4. Spiral line - Spirallinjen - der er med i rotationerne i kroppen.
  5. Funcional lines - Funktionslinjen - der bruges i funktion, fx hvis man kaster en sten.
  6. Arme lines - Armlinjen - der bevæger armene.
  7. Deep front line - Den indre linje - løfter indvendigt. Balancer hovedet. Stabiliserer bryst og bensegmenterne.

På nær funktions- og armlinjerne starter linjerne ved fødderne og fortsætter op gennem kroppen til/over hovedet.

Balance i kroppen
Kroppen vil konstant forsøge at holde balancen. Løfter man armen, vil andre muskler på bagsiden af kroppen trække ned af for ikke at falde forover. Kroppen kompenserer. Så med mindre du har brug for stok eller anden støtte for ikke at falde, så holder kroppen balancen, uanset hvor dårlig en holdning du har. Med det i tankerne, når jeg skal løse smerter forskellige steder i kroppen, kan jeg komme langt væk fra det sted, der gør ondt.
 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
Jette Suzana Harder
Skælskør Landevej 21, Nyrup
4262 Sandved
Telefon: 40100598
E-mail: info@jetteharder.dk
CVR: 16633747
     
Jette Suzana Harder | Skælskør Landevej 21, Nyrup | 4262 Sandved | Tlf.: 40100598